Support Center

Connect LinkedIn og berig dine leads

Forbind din LinkedIn-konto og berig dine leads

For at få mest muligt ud af dine leads i Coherta kan du forbinde din LinkedIn-konto. Når du har gjort det, vil systemet automatisk hente yderligere oplysninger om dine leads, så du får et mere komplet billede af både virksomheder og kontaktpersoner.

Hvilke oplysninger får jeg?

Når din LinkedIn-konto er forbundet, kan Coherta indhente en række værdifulde informationer:

  • Medarbejderlister – Se hvem der arbejder i virksomheden, og hvilke roller de har.
  • Kontaktoplysninger – Få opdaterede informationer på nøglepersoner.
  • Indlæg og aktivitet – Følg med i de opslag og virksomhedsrelevante posts, som dine leads deler.
  • Virksomhedsdetaljer – Hent ekstra data, som hjælper dig til at målrette din indsats.

Sådan forbinder du din LinkedIn-konto

  1. Klik på dit navn i øverste højre hjørne i Coherta.
  2. Vælg Connect LinkedIn.
  3. Klik på LinkedIn-ikonet og udfyld med dit brugernavn og din adgangskode.
  4. Efter 1-2 minutter vil du modtage en notifikation i din LinkedIn-app om, at Coherta anmoder om adgang. Denne skal du godkende.

Efter forbindelsen er oprettet

Når du har godkendt anmodningen, er din LinkedIn-konto forbundet til Coherta. Herefter vil du begynde at se berigede data på dine leads direkte i systemet. Det betyder, at du får en langt mere detaljeret indsigt, som kan hjælpe dig til at tage bedre beslutninger og skabe stærkere relationer.

Fordelene for hele virksomheden

Når flere kollegaer forbinder deres LinkedIn-konti, kan virksomheden samlet set få adgang til endnu flere oplysninger. Det gør jeres leadhåndtering mere effektiv og styrker jeres salgs- og marketingindsats.