Afkastningsgrad er et centralt nøgletal i regnskabsanalyse, der viser, hvor effektivt en virksomhed formår at anvende sine samlede aktiver til at skabe overskud. Det bruges til at vurdere virksomhedens samlede indtjeningsevne i forhold til de ressourcer, der er bundet i aktiverne.
Formel for afkastningsgrad
Afkastningsgraden beregnes typisk som:
Afkastningsgrad = (Resultat af primær drift / Gennemsnitlige aktiver) × 100
- Resultat af primær drift (også kaldet EBIT) er virksomhedens overskud før renter og skat.
- Gennemsnitlige aktiver beregnes som summen af virksomhedens aktiver primo og ultimo perioden divideret med to.
Hvorfor er afkastningsgraden vigtig?
Nøgletallet viser, hvor god virksomheden er til at skabe værdi med de ressourcer, den har til rådighed. En høj afkastningsgrad indikerer, at virksomheden udnytter sine aktiver effektivt, mens en lav afkastningsgrad kan være et tegn på ineffektivitet eller for lav indtjening i forhold til aktivmassen.
Anvendelse i praksis
Afkastningsgraden bruges ofte af:
- Investorer, der ønsker at sammenligne virksomheder på tværs af brancher.
- Kreditorer og banker, som vil vurdere, om virksomheden har en sund indtjeningsevne.
- Ledelsen, der kan følge udviklingen over tid og vurdere, om ressourcerne anvendes optimalt.
Sammenhæng med andre nøgletal
Afkastningsgraden hænger tæt sammen med andre centrale nøgletal, fx:
- Overskudsgrad, der viser hvor stor en del af omsætningen der bliver til overskud.
- Aktivernes omsætningshastighed, der viser hvor mange gange aktiverne “omsættes” gennem årets salg.
Kombineret kan disse tal give et mere nuanceret billede af virksomhedens effektivitet og indtjening.
Eksempel
En virksomhed har et resultat af primær drift på 5 mio. kr. og gennemsnitlige aktiver på 50 mio. kr.
Beregning: (5.000.000 / 50.000.000) × 100 = 10 %
Afkastningsgraden er altså 10 %, hvilket betyder, at virksomheden har tjent 10 øre for hver krone, der er investeret i aktiver.