Afskrivninger er et regnskabsmæssigt begreb, der beskriver den systematiske fordeling af en aktivs værdi over den periode, hvor aktivet forventes at blive anvendt i virksomheden. Formålet er at vise, hvordan værdien af et anlægsaktiv – for eksempel maskiner, bygninger, biler eller it-udstyr – gradvist forbruges i takt med, at aktivet anvendes og slides.
Hvorfor anvender man afskrivninger?
Afskrivninger sikrer, at regnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens økonomi. I stedet for at udgiftsføre hele købsprisen på et aktiv på én gang, fordeles udgiften over den forventede brugstid. Dermed matcher man omkostningen med de indtægter, aktivet er med til at generere.
Metoder til afskrivning
- Lineær afskrivning – aktivets værdi afskrives med et fast beløb hvert år.
- Saldometoden – der afskrives en fast procentdel af den tilbageværende værdi, hvilket giver højere afskrivninger i starten og lavere senere.
- Produktionsmetoden – afskrivningen beregnes ud fra aktivets faktiske brug, f.eks. antal producerede enheder eller driftstimer.
Eksempel
Køber en virksomhed en maskine til 100.000 kr. med en forventet levetid på 10 år, kan den lineære afskrivning være 10.000 kr. pr. år. På den måde reduceres maskinens regnskabsmæssige værdi løbende, indtil den når 0 eller en eventuel scrapværdi.
Betydning for regnskab og skat
Afskrivninger påvirker resultatopgørelsen som en omkostning og reducerer dermed årets resultat. Samtidig er der skattemæssige regler, der fastsætter, hvor meget og hvordan forskellige typer aktiver må afskrives. Disse regler kan adskille sig fra de regnskabsmæssige metoder og dermed give forskelle mellem regnskab og skat.
Kort opsummering
Afskrivninger er en måde at fordele udgiften til et aktiv over flere år, så regnskabet afspejler både aktivets brug og virksomhedens reelle økonomi. Det er et centralt element i årsregnskabet og i vurderingen af en virksomheds rentabilitet og soliditet.